torsdag den 23. marts 2017

Mellem himmel og helvede #1



Af: Anne Christine Eriksen
Forlag: Dreamlitt
Sidenatal: 339
Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar, men alle meninger er mine egne.

Mellem himmel og helvede er første del af en fantasyfortælling. Denne bog følger primært menneskedrengen Daniel, der lever i en helt anden verden end den vi kender. En verden hvor vampyrer, elvere, engle, drager og andre væsener ikke er unormalt. En verden der er præget af at have været i krig, men hvor der lige nu hersker ro. Lige indtil Daniels forældre bliver slået ihjel og ingen rigtig tager sig af det. Daniel beslutter selv at søge efter svar og finder pludselig sig selv midt i ødemarken, hvor roen ikke er helt så tydelig, og hvor det pludselig er meget godt, at Djævlens sønner måske kan hjælpe ham.
"[...] Hvad er det her?" spurgte han og så endelig ned på de få sider papir. Djævlekontrakt for mennesket Danilen Larsson stod der øverst, håndskrevet med elegante strøg og lige linjer. Lesta krydsede armene. "Min far siger, at din halskæde lyder interessant. Du kan komme med os for at finde tyven, til gengæld for at du giver os kæden, når vi er færdige." Han vendte ryggen til mennesket og gik over mod døren igen. "Skynd dig at skrive under! (citat side 111)
Selvom Daniel er vant til at leve i en verden med andre væsener, er han ikke vant til at færdes i et område uden regler og hvor den stærkeste overlever. Han er i høj grad afhængige af de manipulerende Djævlesønner. Både deres evner og viden kommer ham til gode, men han tvinges også til at indse en masse ting om sit eget liv. Og så er der Lesta, den ældste Djævlesøn. En smuk elver der bliver ved med at dukke op i Daniels tanker. Også selvom han forsøger ikke at tænke på ham.

Mellem himmel og helvede er en fantasyroman med gang i. Der sker rigtig mange ting, og der er rigtig mange væsener, navne og historier at holde styr på. Heldigvis formår forfatteren selv at holde rigtig godt styr på de røde tråde igennem fortælling, hvilket gjorde det nemt for mig som læser også at kunne følge med. Nogle gange i løbet af fortælling skiftes der synsvinkel, og man følger Lesta fremfor Daniel. Første gang personen skiftede, blev jeg et øjeblik forvirret, men senere hen var det ikke noget problem og fungerede egentligt meget godt.

Fortællingen tager udgangspunkt i mordet på Daniels forældre, hvilket også er den bærende historie hele vejen igennem. Dog er der også fortællingen om hvordan Lesta og Daniel bliver gladere for hinanden - og Daniels anerkendelse af sin egen seksualitet. To fortællinger jeg, i første omgang, havde svært ved at se, hvordan kunne flettes sammen og ikke være hver deres separate historie. Men det fungerer rigtig godt som bihistorie undervejs og givet et godt sammenspil mellem karaktererne.

En af de ting jeg især synes forfatteren er god til, er at beskrive følelserne hos de forskellige karakterer. Daniels sorg over forældrenes død og hans angst, da han møder de barske realiteter i ødemarken er virkelig godt beskrevet. Levende og så jeg virkelig kan sætte mig i hans sted.
 
Det eneste, jeg synes er ærgerligt for bogen, er forsiden. Den minder mig alt for mig om de dårlige bøger på foleskolebiblioteket. Forsiden giver mig, desværre, associationer til en lidt yngre målgruppe (og til 1990'erne, med den streg, den er tegnet med), hvilket jeg synes er synd, da jeg tænker, det ville være en god bog for de lidt større teenagere. Bogen rummer meget mere, end forsiden lægger op til - og det er synd, hvis nogen ikke læser den, alene udfra forsiden. Og vi ved jo alle sammen godt, at man tit dømmer en bog på dens cover. Uanset om det er fair eller ej!

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Der er gået en måend siden sidste indlæg. Det er virkelig ikke meningen. Jeg er bare så travl for tiden!

fredag den 24. februar 2017

Mig Maja


Af: Sandra Schwartz
Forlag: Carlsen
Sideantal: 263
Originalsprog: Dansk

Bogen er en gave fra forfatteren, men alle meninger er helt mine egne.

Mig Maja er en uafhængig fortsættelse af Se mig nu. Denne gang er Maja hovedpersonen og Eva står på sidelinjen. Maja er helt vild med Tristan, og hun længes efter, han opdager hende. Så da han inviterer hende, og veninderne, med til en fest, er Maja lykkelig. Indtil hun skal vælge tøj - for maven buler sådan ud. Og det er så svært at være sund. Desuden flytter Sylvester ind hos Majas familie - og er der en, Maj ikke kan døje, er det ham.
"Med ét får jeg kvalme. Kvalme af kagemassen, der skvulper rundt i min mave, sukkeret, der æder hul i mine tænder, Katrine blik, der brænder. For det er jo løgn, hvad jeg siger. Jeg vil jo gerne være sund. Katrinesund med lange, slanke linjereller Evasund med fine, spinkle lemmer. Det er et fedt. Alt handler om former, og jeg vil have flere rette linjer og færre kurver." (Citat side 25)
Maja har virkelig svært ved at lade slik og kage være. Samtidig ønsker hun inderligt at ligne sine to, slanke veninder. Hun finder en slags løsning ved at kaste op, når hun synes, hun har spist for meget. Det er ikke sundt - det ved Maja godt. Men det er så svært, at lade være. Og så er der Sylvester. Storebroderens barndomsven, der har fået et værelse i kælderen. Han er både en plageånd, en flot fyr - og har sit eget at kæmpe med. En kombination, der både skræmmer og tiltrækker Maja. Alting er filtret sammen og er enormt svært, at rette ud.

Mig Maja er endnu en del af Carlsens sommerfugleserie og henvender sig (primært) til piger mellem 12 og 14. Men selv en (ung) voksen som jeg nød at læse den. Den kan læses uafhængigt af Sandra Schwartz anden bog, Se mig nu, men refererer til hændelser heri. Bogen sætter fokus på et vigtigt emne. Krop, udseende, og angsten for ikke at være pæn nok. En angst, der kan ende i en spiseforstyrrelse. Der er efterhånden skrevet en del (ungdoms-) bøger om emnet, hvilket jeg kun bifalder, da spiseforstyrrelser (og andre psykiske lidelser) stadig er tabu. En af de ting, jeg især er vild med i denne bog, er det lette sprog og det faktum, at hele fortællingen om Majas kropsbevidsthed, er sat ind i et univers, jeg er ret sikker på, målgruppen er godt bekendt med. Skole, veninder, forelskelse, kærlighedsdrama. Den rammer godt ned i den hverdag, jeg selv husker, jeg var i, da jeg var 12-14 år gammel - og derfor, tror jeg, den er nemmere at relaterer til. Karaktererne er troværdige - og vigtigst af alt, er der ikke en løftet pegefinger, der skælder Maja ud for at handle, som hun gør. Der er en forstående tone, samtidig med, der ikke opfordres til den slags handlinger. Noget, de unge har brug for. Tror jeg nok.

I forhold til Se mig nu, synes jeg slutningen i Mig Maja er lidt for åben. Jeg håber, det er fordi der kommer endnu en fortælling - måske om Katrine. Desværre fortæller forfatteren i et interview med Lunas Kaffekrog, at det måske ikke er tilfældet. Jeg krydser fingre alligevel, for jeg vil gerne vide, hvad der videre sker Især med Maja - men også med Katrine, der endnu er lidt en lukket bog for mig.

Jeg giver bogen 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Jeg har ikke nogen god bonusinfo i dag. En masse sne er ved at smelte udenfor?!

søndag den 12. februar 2017

Dæmonherskerens Arving 1-3


Af: Haidi Wigger Klaris
Forlag: Tellerup
Sideantal: 811 (alle tre bøger tilsammen)
Originalsprog: Dansk

Dæmonherskerens arving er en trilogi bestående af bøgerne Skyggernes bog, Skæbnens kald og Sjældens pris. Dette er en samlet anmeldelse, og der kan derfor forekomme spoilers, hvis du endnu ikke har læst dem alle sammen. Nu er du advaret!

Dæmonherskerens arving er fortællingen om 17 årige Ally. Efter hun begynder på Larchwood kostskole ændrer hendes liv sig dramatisk. Pludselig befinder hun sig i en verden, hvor der findes ånder, dæmoner, hemmelige kredse og portaler til andre verdener. Ally skal tage stilling til mange ting, på kort tid. Samtidig skal hun også deale med helt almindelige ting som forelskelse og veninder.
"Catherine!
Hun stod midt på kirkegården og betragtede os. Jeg genkendte hende straks fra det store maleri i hallen på Larchwood. Det var afbilledet i bogen om kostskolen, og til trods for at skikkelsen var gennemsigtig, kunne jeg alligevel se hende ganske tydeligt. Da vores øjne mødtes, føltes det som om jeg fik stød. Selvom jeg ikke kunne forklare det, vidste jeg at der var en særlig forbindelse mellem os." (Citat side 76, Skyggernes bog).
Og der er en særlig forbindelse mellem Ally og Catherine. Ally er nemlig beslægtet med Catherine, og dermed den rette arving til den bog, der indeholder alle mulige formler og opskrifter - en bog, der giver indehaveren uanet magt. Men Ally er også beslægtet med Ezrael. Underverdenens hersker.
"Når du på et tidspunkt får arbejdet dig langt nok tilbage i dit stamtræ, vil du finde ud af, du virkelig er min datter. Jeg kan også fortælle dig, at din stammoder ikke blev tvunget. Tværtimod hengav hun sig mere end villigt til mig. Men hvis du vil have flere beviser, rummer blodet i din krop en dæmonisk kraft. Du er alt for trodsig og hidsig til ikke at være en del af mig." (Citat side 152, Skæbnens kald).
Ikke alle dæmoner er dog helt forfærdelige. Ally møder Tristan, der først viser sig som en spøjs fyr, der starter på kostskolen. Men han er også en af Ezraels børn. Desuden er han sød, charmerende og meget optaget af Ally ve og vel. Og sammen prøver de at finde ud af, hvordan de kan lukke portalen til underverdenen og samtidig redde de mennesker, der er blevet fanget dernede. Ally tvinges til at træffe nogle livændrende valg, der har langt større konsekvenser, end hun nogensinde kunne forestille sig.

Jeg læste de tre bøger i serien ret hurtigt efter hinanden, og jeg kunne godt lide historien. Selve historien om en portal til en underverden fuld af dæmoner mindede mig lidt om Buffy the Vampire Slayer som er en af mine yndlingsserier. Desværre synes jeg ikke, karakterene i bøgerne er troværdige. De fremstår meget flade, fordi de ikke bliver beskrevet særligt meget undervejs. Jeg mangler beskrivelser af deres udseende - og især af deres baggrund. Selv Ally, hovedpersonen, ved jeg ikke meget om. Dæmonerne er svære for at se, da de mest bliver beskrevet som uhyggelige - men uden statur, farver, former og den slags. Jeg havde derfor svært ved at visualiserer de forskellige personer og væsner undervejs.

En anden ting, der generede mig i læsningen, var mangelen på kommaer. Jeg skal her tilføje, at jeg ikke har haft tid til at sætte mig ind i, om der er en ny kommaregel, jeg ikke kender. Jeg er vokset op med "kryds og bolle"-regelen og den er i hvert fald ikke brugt, i disse bøger.

Eksempel:
"Forventede han virkelig at jeg ville være i stand til at bruge et af de våben og være i stand til at slå nogen ihjel med det om et par timer?" (Citat side 31, Sjælens pris).
Ifølge min komma-opdragende mangler der mindst et, i denne sætning. Personligt ville jeg sikkert smide mere end et komma ind i sætningen, men i og med der er et "og", behøves det ikke. Men det er en lang sætning, uden komma, som genere mig at læse. Og dem er der mange af. Så mange, at det faktisk irriterede mig, og jeg kom til at sidde og analysere sætningerne for manglende kommaer.

Alt i alt synes jeg godt om selve fortællingen og plottet. Jeg er vild med gamle kostskoler, spøgelseshistorier og dæmoner. Og selvfølgelig kærlighed. Men de flade personer og de manglende kommaer trækker en del ned for mig.

Bøgerne får 3/5 stjerner: ***.

Bonusinfo: Jeg læste det meste af de tre bøger i løbet af to nattevagter på arbejdet.

torsdag den 5. januar 2017

Det, de kalder livet


Af: Katja Gottlieb
Forlag: Forlaget Helle
Sideantal: 120
Originalsprog: Dansk

Bogen er en gave fra forfatteren, men alle meninger er helt mine egne.

Det, de kalder livet er en samling små noveller, der hver især beskriver en 9. klasses elevs tanker midt i en dansktime. Der har været fest i weekenden - og så er det altså ikke analyse af en Herman Bang novelle, der fylder mest i hovederne på de unge. Tankerne drejer sig istedet om uvenskaber, forelskelser, for store mængder alkohol og ensomhed.
"Det var min mor, der syntes, jeg skulle holde den fest i lørdags. Det kunne da være hyggeligt, sagde hun og smilede desperat til mig. Hun sad og ventede, da jeg kom hjem fra skole, og jeg kunne gode se, at der var noget under opsejling. Hun slukkede tv'et på køkkenvæggen og skoddede smøgen, da jeg trådte ind. Hun viftede røgen væk med den ene hånd, uden at slippe mig med øjnene.
"Hva' så skat?" spurgte hun, allerede inden jeg havde smidt tasken på gulvet. Hva' så? Hva' så hvad? Hendes øjne var store og gloede grådigt på mig. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle svare.
"Har du ingen med hjem?" (Citat side 33)
Der skete meget, til den fest, de fleste fra 9.A var med til. Et par stykker, var ikke inviteret, men de fleste dukkede op. Der var alkohol og gang i den. Rasmus drak for meget og måtte hentes af sin mor. Eik var samen med Sofia, selvom han egentligt havde noget kørende med Ronja. Viktoria savnede virkelig Monique, der plejede at være hendes bedste veninde. Og nu sidder de alle sammen her - midt i dansktimen og forsøger at kapere weekenden og alt det, der skete. Hver især har de deres egen, unikke fortælling, der samtidig fletter sig ind i alle de andre fortællinger.

Kan du huske, hvordan det var, at være 16 år? Ellers er Det, de kalder livet, et ret godt bud på at få genopfrisket hukommelsen. Der er rigtig mange følelser på spil. Både de kærlige og sommerfugleagtige og de minde rare såsom ensomhed og kærestesorger. Elevernes fortællinger rummer tanker om livet, fremtiden, fortiden og nutiden. Jeg kan godt huske, hvordan det var at gå i 9. klasse og ikke rigtigt høre til, selvom man har set de sammen mennesker næsten hver dag i 10 år. Jeg kan også godt huske, hvordan en skoledag, der egentligt handlede om novelleanalyse, handlede om alt andet i ens eget hoved. Det, de kalder livet er velskrevet og rammer ned i teenagetiden (i hvert fald sådan som det føltes for mig!), på en måde, så det ikke føles som om en voksen har skrevet novellerne, men som om det vitterlig er de unge selv, der fortæller.

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Forfatteren har tegnet sådan en fin bogkat i, og signeret, bogen.

onsdag den 4. januar 2017

Se mig nu


Af: Sandra Schwartz
Forlag: Carlsen
Sideantal: 255
Originalsprog: Dansk

Bogen er en gave fra forfatteren. Alle meninger er dog helt mine egne.

Se mig nu er fortællingen om at være teenager midt i en kaotisk tid. Evas lillebror er alvorligt syg, og alt synes at handle om ham. Desuden begynder Evas bedste veninde at hænge ud med klassens populære pige og ensomheden sniger sig dybere ind i Eva. Men så er der også ham der fyren, der er lidt mystisk og igen og igen forvilder sig ind i Evas liv.
"Maja og Eva. Sådan har det altid været. Maja-Paja og Eva-Leva. Os mod hele verden, og ingen ,hverken forældre, søskende, drenge eller nogen som helst andre skulle komme mellem os. Det aftalte vi.
Maja og Eva. Og Katrine. Jeg smager på navnene, sætter dem sammen i alle mulige kombinationer. Men ligegyldigt hvad klinger det bare helt forkert.
Eva og Maja og Katrine.
Katrine og Eva og Maja.
Maja og Katrine og Eva.
Maja og Katrine. Og Eva" (Citat side 40).
Eva føler sig mere og mere udenfor. Maja og Katrine ses ofte. Forældrene er mest bekymrede for lillebroderen Mads, og ingen ser Evas kamp. Der er ikke råd til nyt dansetøj, da Eva vil med Maja og Katrine til dans i klubben - men Mads får en Nintendo. Det eneste der føles godt, er den følelse den mystiske danseunderviser i klubben, giver Eva. Han er sød. Men det synes alle de andre piger også - især Katrine, der selvfølgelig danser som en drøm. Eva er træt af livet og træt af, at ingen ser hende.

Se mig nu er en del af Carlsens sommerfugleserie og henvender sig til de 12-14 årige. Det er en rigtig fin fortælling om den ensomhed, der møder en, når ens bror er alvorligt syg og derfor står i centrum. Samtidig er det også fortællingen om at være teenager og opdage hvordan forelskelse føles, og hvordan det føles at være jaloux. På sin bedste veninde - og på hendes nye veninde. Kort sagt indeholder bogen rigtig mange af de følelser, man møder som teenagepige. Jeg ville ønske, jeg havde haft mulighed for at læse den, da jeg var 14 år. Den sætter nemlig ord på nogle af de "forbudte følelser". Skammen ved at være jaloux på sin syge lillebror, fordi han får en Nintendo. Sorgen over at føle, man mister sin veninde til en anden. Og alle de der forvirrede følelser, den første forelskelse bringer med. Desuden er sproget flydende og tilpasset målgruppen. Der bruges slang og forkortelser, som jeg lige skulle vænne mig til - men jeg er sikker på, det falder naturligt for en 13 årig, hvilket er godt ramt af forfatteren!

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Bogen er signeret af forfatteren - og jeg fik den sammen med en dejlig kop kaffe og en god sludder!

fredag den 30. december 2016

Drømmeland


Af: Nick Clausen
Forlag: Facet
Sideantal: 193
Originalsprog: Dansk

Drømmeland er fortællingen om 12 årige Louie og hans rejse ind i Drømmeland. Et sted, han hver nat besøger. Et sted, hvor hans afdøde far passer på ham og lærer ham om livet. Noget Louie føler, han lidt mangler fra sin mor, der arbejder meget og hele tiden får dem flyttet til en  ny lejlighed. Der er bare et eller andet med det dér drømmeland. Det er som om, det ikke kun er en drøm. Som om, det er et virkeligt sted, der måske også indeholder mareridt.
"Louie rullede om på siden og famlede med knappen. Jeg var sammen med far hele natten, tænkte han, Så længe havde han aldrig været i Drømmeland før. Han skubbede dynen af sig og svingede benene ud over kanten af sengen. Han gabte højt og gned øjnene. Han følte sig ikke særlig udhvilet." (Citat side 46).
Louie begynder at leve mere og mere i Drømmeland og mindre i den virkelige verden. Godt nok besøger han kun Drømmeland om natten, men det suger energien ud af ham og det, han oplever om natten, får store konsekvenser for hans daglige liv. Louies mor er bekymret, men samtidig travlt optaget af sit eget liv. Louie interesserer sig for stjerner og planeter - ligesom faderen, der døde, da Louie kun var et år gammel. Drømmeland og interesseren for universet får Louie til at snige sig ud om natten, lyve om hvor han er, og skaber splid i familien. Og Louie er ikke sikker på, hvad der er drømme og virkelighed længere - især ikke, da han fornemmere tilstedeværelsen af en ånd i det hus, hvor han ser på stjerner.

Da jeg begyndte at læse Drømmeland, vidste jeg godt, bogen ikke var skrevet med henblik på mig, som læser. Derfor gav jeg den en ekstra chance, da jeg følte, den var lidt lang tid om at komme i gang. Og hvor er jeg dog glad for, jeg gjorde det. Fra at være en "drengebog om underlige drømme" blev den til en fortælling om sorg, ensomhed, teenagetid, etiske og moralske overvejelser og lysten til at leve et andet liv, end det man er blevet givet. Louie træffer nogle valg, fortællingen igennem, der har store konsekvenser for ham - og selvom Drømmeland måske ikke findes i virkeligheden, beskriver det så godt, hvordan man kan drages af noget, samtidig med, man måske aner, det ikke er det sundeste for en.

Derudover er sproget flydende, plottet er godt bygget op, og som læser havde jeg bare lyst til at læse videre, og finde ud af, hvad det var, der var med det dér drømmeland. En superfin fortælling, jeg håber, kan få flere unge (og især drenge) til at læse mere!

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Nick Clausen signerede bogen til Bogbloggertræf 16, som I  kan læse mere om her.

søndag den 11. december 2016

Tir-Nâzrals Arving



Af: Mads Schack-Lindhardt
Forlag: mellemgaard
Sideantal: 327
Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren, men alle meninger er mine egne.

Tir-Nâzrals Arving er en fantasyroman - den første i en serien Stjernekrønikerne. Det er et eventyr fyldt med magi, drager, krigere og portaler til andre verdener. Sebastian, en helt almindelig gymnasiefyr, flytter med sine forældre ind på sin afdøde onkels gård. Ved siden af bor gamle, spøjse Martha. Snart har Sebastians nysgerrighed lokket ham til at følge efter Martha, gennem en protal, til en anden verden. En verden fyldt med andre verdener.
"[...] Alle de verdener, lande, personer og væsener, som forfattere har opdigtet og skrevet om gennem tiderne eksisterer, min kære - de findes virkelig. Der findes magi langt større end noget andet, du kan forestille dig. Og denne magi gør dette muligt. Tænk på en bog, du har læst, og du vil kunne finde den verden her. Hver enkelt af disse lysende blade repræsenterer en verden, og hvert blad er en portal til den verden. Træd op på det, og du vil blive transporteret til den verden." (Citat side 34).
Fortællingen om Sebastian, Martha og deres rejsefæller tager os med ind i verdener fyldt med ting, der overgår fantasien. En ond troldmand ved navn Saukh har skabt kaos i Tir-Nâzrals mange verdener og nu da Sebastian har opdaget, at alle disse verdener eksisterer, er han selvfølgelig også nødt til at hjælpe med at skabe fred. Desuden har han erhvervet sig nogle magiske evner, da han faldt gennem portalen. Undervejs møder han dværge, elvere, drager og flyvende piratskibe. Han går gennem labyrinter i forheksede tårne og må lære at tro på alt det, han oplever, for at klare sig gennem kaosset.

Jeg var ret vild med præmissen for denne roman. Tænk sig, hvis alle de verdener, forfattere har opfundet rent faktisk fandtes! Tænk, hvis man kunne få lov at besøge Hogwarts eller møde Gandalf. Et univers jeg virkelig glædede mig til at læse om. Men der er flere ting, desværre ikke får mig helt op at ringe.

For det første er der en del stavefejl i bogen. Især gennem første halvdel bed jeg mærke i fejlene. Derudover var der også nogle grammatiske og sproglige fejl der generede mig. Min dansklærer lærte mig, at jeg skulle "kill my darlings," og det er et råd jeg vil videregive til Mads Schack-Lindhardt og hans redaktør. Der er flere steder hvor "at," "som" og "der" snildt kunne være udeladt. Der er også steder hvor der mangler ord - eller det går jeg i hvert fald ud fra.
"Langt bagude i disen kunne han svagt se toppen af nogle bjerge. Han spærrede øjnene op. "Men der er jo flere kilometer hen til dem!" Eonal trak på skuldrene.. "Jeg aner ikke, hvad en kilometer er, men hvis du mener, at der er langt, så har du ret." Sebastian knyttede næverne og så sig rådvild omkring." (Citat side 230)
Hvis der "blot" er flere kilometer hen til bjergene, kunne Sebastian nok lige klare en vandre tur mere, end de dagsrejser han allerede har foretaget. Jeg forestiller mig, der måske skal stå "flere hundrede" eller noget i den stil. Hvis ikke, giver det i hvert fald ikke mening, at det er tre dages rejsetid i et flyvende skib! Det er små ting, fejl og mangler, som ovennævnte, der forstyrrer min læsning og iver mig ud af et univers, jeg ellers synes ret godt om.

Men det er ikke kun de grammatiske fejl, der har irriteret mig. Undervejs er jeg stødt på ting der nærmest virker som direkte plagiat fra andre fortællinger. Jeg har læst et par andre anmeldeser af bogen og kan se, at en del synes, fortællingen minder meget om universet fra Ringenes Herre. Den har jeg personligt aldrig læst. Men jeg har læst Harry Potter. I Mads Schack-Lindhardts univers møder vi en ond troldmand, alle tror er slået ihjel - men han lever endnu. Han har endda gemt små dele af sin sjæl i sten, så han dermed er udødelig. Den unge, uvidende Sebastian kan mærke, når han er i nærheden af den onde troldmand. Han mister sine kræfter og føler smerte - blandt andet i hovedet. For mig minder det lidt for meget om Harry Potter. Både det, at gemme sin sjæl for at være udødelig (Dødsregalierne) og Sebastians evne til at mærke Saukh, samt endda kommunikere med ham, selvom de er langt fra hinanden, fik mig også med det samme til at tænke Harry Potter/Voldemort. Og ikke på en god måde. Jeg følte det virkelig som et "ripoff."

Jeg var, som skrevet, ret vild med præmissen for romanen - og som sådan syntes jeg også, fortællingen flød godt. Der sker utroligt meget, er fyldt med action og jeg kedede mig aldrig som læser. Men stavefejl, grammatikfejl og (hvad jeg vil kalde) ripoffs gør mig faktisk rigtig irriteret.

Bogen får 2 af 5 stjerner: **.

Bonusinfo: Det er første gang en forfatter selv har kontaktet mig, for at få en bog anmeldt