torsdag den 10. august 2017

#SPEKTRUMblogtour: Kapitel 5


Hold nu op, hvor har vi ventet længe, hva'? Og selvom 16. september er lige om lidt, så føles det stadig som en evighed, før SPEKTRUM 3, Ursiderne, udkommer. Men - lige nu har du mulighed for at læse de første 7 kapitler af bogen.

Fotokredit: Zafar Iqbal
Nanna Foss har nemlig været så storsindet af lade mig og 5 andre bloggere uploade et kapitel hver dag i denne uge. I dag er vi nået til kapitel 5.

Før du læser med, vil du sikkert gerne læse de første 4 kapitler. Du kan læse kapitel 1 hos Nanna her. Kapitel 2 finder du hos Karin her. Tredje kapitel har Simone lagt ud her. Den rullende bogblog lagde kapitel 4 op her i går her - og i dag er det så mig, der har fået lov at lægge kapitel 5 op.

Du kan læse med LIGE HER

Er du hooked? Så er det godt at Ruskjærs bøger lægger endnu et kapitel op i morgen!



søndag den 6. august 2017

#SPEKTRUMBLOGTOUR


Jeg har simpelthen været så heldig at blive en del af den blogtour Spektrum 3 skal på. URSIDERNE er 3. bind i Nanna Foss' Spektrum-serie, og jeg har glædet mig, siden jeg blev færdig med 2'eren, til at læse den. Den udkommer 16. september, men den kommende uge kan alle få et sneak-peak på de første 7 kapitler. Nanna Foss vil i morgen (7. august) lægge første kapitel ud på sin blog, herefter er vi 6 bogbloggere der har været så heldige at få lov hver at del et kapitel. Jeg kommer til at dele kapitel 5 med jer alle sammen på fredag!

Hvis du endnu ikke har læst Spektrum 1 og 2 vil jeg i dén grad anbefale dig at komme i gang. Det er YA-sci-fi når det er bedst. Der er tidsrejser, kærlighed, skænderier, og virkelig meget gang i den!

Jeg glæder mig til sammen med Nanna og følgende bloggere, at give jer et lille indblik i den kommende bog.

Karin fra Skrivepulten
Simone fra Boghjørnet
Stephanie fra Den rullende bogblogger
Christina fra Ruskjærs bøger
Sarah fra Paper Quests
Fotokredit: Zafar Iqbal

mandag den 24. juli 2017

Jul i juli - The Christmas Song Book Tag





Jeg er blevet tagget af Lunas Kaffekrog til at lave dette juletag. Det er godt nok juli. Men det er d. 24., og vejret er ikke ligefrem sommeragtigt. Og jeg elsker jul. Så hvorfor ikke lave et juletag?

Jeg tagger Louise og Sille fra This Fictional Life, Amalie fra Adventures of a Bookgeek og Elena fra Litteraturhuset


1. “You’re a Mean One Mr. Grinch”: Nævn en ondskabfuld karakter du ikke kan lade være med at elske.

Der er en hvis person, i Ravnenes Hvisken (etteren) jeg virkelig holdt af. Jeg vil simpelthen ikke sætte navn på, da det i dén grad er en spoiler, for dem, der endnu ikke har læst bogen. Men der er altså den her person, som jeg umiddelbart var kæmpe fan af, men som endte med at være ret så ond...

2. “All I Want for Christmas is You”: Hvilken bog håber du der ligger under juletræet?

I forlængelse af ovenstående, må jeg sige, at jeg virkelig ønsker mig Ravnenes Hvisken 2. Men ellers ønsker jeg mig en ny og flot udgave af alle Harry Potter bøgerne. Eller en masse klassikere, der kan stå og være flotte på bogreolen - og så jeg kan få læst dem!

3. “Rudolph the Red Nosed Reindeer”: Nævn en karakter som overlever store udfordringer og lærer at tro på sig selv.
Der er selvfølgelig Harry Potter. Men det er næsten for nem, ikke? I stedet tror jeg, jeg vil næven både Marie, Fie og Matthias fra Anika Eibes "Er du okay?"-serie. De skal alle igennem en masse udfordringer, for at kunne lære om sig selv og lære at tro på sig selv.

4. “Santa Claus is Coming to Town”: a) Hvilken karakter ville være på "uartig"-listen?
b) Hvilken karakter ville være på "artig"-listen?


Jeg får lyst til at vælge Draco Malfoy, som den uartige. Han var i hvert fald den første, jeg kom til at tænke på. Så kan man altid starte en debat om, hvorfor han er, som han. Men det må blive en anden god gang!

Det er straks sværere for mig, at finde på en artig person. Jeg har nu gennemgået en masse karakterer i hovedet, og det er alle nogen, der måske nok starter ud med at været artige, men udvikler sig gennem fortællingen. Måske ikke til det uartige, men bare til at bryde eller bøje reglerne lidt. Og det er jo noget, jeg godt kan lide at læse. I forlængelse af Harry Potter-temaet kan der nævne Hermione eller måske endda Neville.

5. “Frosty the Snowman”: Hvilken bog smelter dit hjerte?

Ej, kan mærke det er alt for lang tid siden, jeg har læst sådan en rigtig hjertesmelter. Luna har allerede valgt Anna og det franske kys, og det vil være for kedeligt at vælge det sammen. Men den ER bare så fin. Så er der selvfølgelig En flænge i himlen. Den er så fin, men knuser også lidt ens hjerte!

6. “Feliz Navidad”: Vælg en bog som foregår i et andet land, end der hvor du bor.

Hvad med en helt anden verden? Jeg er ret vild med Morika-trilogien, og det er ikke bare et andet land, men en anden verden!

7. “It’s the Most Wonderful Time of the Year”: Hvilken juleagtig bog, bruger du til at sprede julestemningen?

Jeg skal virkelig have læst A Christmas Carol (som Luna også nævner). Men ellers kan jeg anbefale Let it Snow af blandt andet John Green.

8. “Sleigh Ride”: Hvilken boglig karakter, ville du fejre julen sammen med? (Det behøver ikke at være på kærlighedsmåden)

Jeg tror, jeg ville vise Lucia, fra Sort Lucia af Sandra Schwartz, om at julen virkelig kan være magisk. Også selvom det er en svær tid. Hun trænger til at mærke juleglæden og se, hvor fantastisk jul kan være!

9. “Baby it’s Cold Outside”: Hvilken bog, som du ikke kunne lide, ville du sætte ild til, for at varme dig selv?

Puh den er svær. Jeg tror, jeg skal helt tilbage til folkeskolen for at finde en bog, jeg VIRKELIG ikke brød mig om. For det er længe siden jeg har læst noget, der var så dårligt, at jeg ligefrem ville sætte ild til dem. Jeg husker Dværgen fra Normandiet som utrooooolig lang og kedelig. en det er nok omkring 12-13 år siden, vi læste den!

10. “Do you hear what I hear”: Hvilken bog synes du alle bør læse?


Puh, der er mange. Spektrum-serien, hvis man er til gang i den, tidsrejser og sarkasme. Selvfølgelig Harry Potter - fordi, well. Harry Potter! Ellers an jeg klart anbefale Ravnenes Hvisken, Morika-trilogien, og nærmest alt John Green!

Hvis jeg var din pige


Af: Meredith Russo
Forlag: Carlsen
Sideantal: 304
Originalsprog: Engelsk

Hvis jeg var din pige er Amandas historie. Amanda, der bare gerne vil starte på en ny og have lov at være den pige, hun er. For det har hun ikke altid fået lov til. En gang var hun Andrew - men kun fordi, det ydre dikterede det. Inden i har hun altid været Amanda. Da hun boede hos sin mor, kunne eleverne i hendes skole ikke tolerere, at hun nu var Amanda og derfor har hun været nødt til at flytte til sin far, for at starte forfra.
"[...] Jeg førte mine hænder op til mit bryst og kiggede ned. Armbåndet om mit håndled fortalte, at jeg hed Andrew Hardy. Det gik op for mig, at Andrew var det navn, de ville sætte på min gravsten. Det var mere, end jeg kunne bære."Hvad nu hvis dun søn fortalte dig, at han var din datter?" Min mor var still et øjeblik. Jeg tænkte på de ord, jeg havde skrevet ned til vejlederen. Jeg skulle have været en pige." (citat side 25 i e-bogsudgaven)
Amanda får en ny start. Efter et overfald og et selvmordsforsøg, begynder hun på en ny skole i en ny by. Her er der ingen der kender Andrew. Ret hurtigt falder hun til, får gode veninder, og møder også Grant. Selvom det bestemt ikke var planen, forelsker Amanda sig - og lader Grant komme virkelig tæt på. Der er dog hele tiden den dér usagte hemmelighed. Den lurer under overfladen, og venter kun på at blive afsløret.

Hvis jeg var din pige, kunne have været en hver anden velskrevet YA-roman. Der er kærlighed, venskaber, hemmeligheder, drama, identitetsproblemer og alt det, der gør young adult fortællinger gode. Og så er der det store tema om transkønnethed. Et emne, jeg synes, der er virkelig vigtigt at f udbredt på en måde, så det er så let som muligt, at forstå. For det bliver jo aldrig let at forstå, at man kan føle sig som et helt forkert menneske eller køn. Det er i hvert fald ikke let for mig at forstå, og det på trods af, jeg ellers selv synes, jeg kan sætte mig i andres sted, og forsøge at se verden, på deres måde. Men det er bare komplekst.

Mens jeg læste romanen følte jeg dog, at alting var kommet lidt for let. Amanda er, i en alder af 18 år, fuldt transformeret. Hun er blevet kønsskifteopereret, hvilket jeg undrede mig en del over. Jeg kender selvfølgelig ikke reglerne for den slags i USA, men jeg ved, hvor svært det er i Danmark overhovedet at få lov (lovligt) at starte på hormoner. I USA kan man muligvis betale sig til operationerne, før man er fyldt 21, men det var noget, jeg tænkte meget over. Om det er realistisk. Det skal siges, at forfatteren nævner dette bagerst i bogen. At det måske ikke er helt realistisk, at alting er gået så nemt og hurtigt, men at det var for at kunne skrive den bedst tænkelige fortælling. Selvom jeg har forståelse for, at nogle ting må fiktionaliseres lidt mere end andre, var det noget der trak ned for mig. Jeg læser det bestemt ikke som om, Amanda har haft det nemt. Der er tæsk, selvmordsforsøg, mobning og det, at måtte starte forfra et nyt sted. Men jeg sidder tilbage med en følelse af, at hun er kommet for nemt til det, at skifte køn.

Derudover følte jeg, at karakterene var lidt flad. Jeg kom ligesom ikke rigtigt ind under huden på andre end Amanda. Selvfølgelig er hun omdrejningspunktet, men de andre karakterer fremstod for flade i forhold til hende. Jeg vil ikke spoile slutningen, men jeg kan sige, at jeg godt kan lide, den ikke nødvendigvis er fuldkommen Hollywood-lykkelig.

Selvom jeg havde mine issues med romanen, var det stadig en fin læseoplevelse og en roman, jeg vil anbefale!

Bogen får 3/5 stjerner: ***.

Bonusinfo: Bogen er læst som e-bog, primært mens jeg har siddet fast vagt på arbejde.

søndag den 23. juli 2017

Dåsemakrellen


Af: Mary Uhrenholt
Forlag: Egolibris
Sideantal: 242
Originalsprog: Dansk

Dåsemakrellen er fortællingen om Julie, der virkelig tit kommer galt af sted. Det lyder næsten som om, det handler om mig. Det gør det dog ikke. I stedet er det en fortælling om kærlighed, pinlige situationer, sex, bedste veninder, kattekærlighed og dagdrømmeri.
"Jeg er klodset og uheldig i de fleste situationer. Det har betydet, at jeg ikke har rigtig mange veninder. De, jeg har, driller mig med, at jeg er en klodsmajor, som konstant falder over mine egne tanker, og de har fuldstændig ret. Det er næsten umuligt for mig at undgå at sammenligne nutid og datid eller lade være med at tænke tilbage på situationer fra min barndom. Også i skolen blev jeg omtalt af lærene som dagrømmeren, og fordi jeg var nogenlunde dygtig til at følge med i lektierne, gav man til sidst op." (citat side 30)
Julie klarer sig ganske godt i livet - også selvom hun er klodset og tænker for meget. Især veninden Jessie støtter hende (omend på en ganske ligefrem måde, der måske godt kan gå Julie lidt på). Det hele begynder da også at se rigtig lyst ud, da Julie møder Lasse. Han er sød, rummelig, mere stille end hun selv er og måske også en anelse gådefuld.

Dåsemakrellen er en letlæselig bog. Den har en rød tråd i sin fortælling om Julie og (især) hendes forhold til Lasse - og mange små afstikkere til fortællinger fra hendes barn- og ungdom. Hver gang Julies tanker stikker af til et minde, er det afstedkommet af noget, der er sket i nutidsfortælling, hvilket fungerer rigtig godt.

For mig er det klart tilbageblikkene, der fungerer bedst. Hele historien om Julie og Lasse er lidt "la-la" for mig. Der er ikke de store dramaer, ikke rigtigt nogle point of no returns - det er lidt for ligeud. Set i forhold til Julies ellers noget akavede, pinlige og klodsede oplevelser, er forholdet til Lasse så stabilt og ligeud ad landevejen, at det næsten virker som to forskellige personer der skrives om.

Bogen får 3/5 stjerner: ***.

Bonusinfo: Det irriterer mig helt vildt, hvordan titlen er delt på forsiden ag bogen. Come on! Ingen siger sgu da "dåse-mak-rellen"!

Ar fra mit glemte liv


Af: Nicole Boyle Rødtnes
Forlag: Alvilda
Sideantal: 255
Originalsprog: Dansk

Ar fra mit glemte liv er tredje bog i forfatterens temaserie om de lidt tungere emner. Bøgerne har, udover temaet, ikke noget indholdsmæssigt med hinanden at gøre, og kan læses fuldstændig uafhængigt. Denne fortælling handler om Lærke, der efter en hjerneoperation har mistet store dele af sin hukommelse. Hun forsøger at stykke sit liv sammen udfra en dagbog, hun har skrevet til sig selv - men der er så mange ting, der ikke rigtigt giver mening.'
"Minderne om mor, Alexander og pagten har efterladt mig med gåsehud. Det er som at kigge igennem et nøglehul og ind til det, der engang var mig, og nu, hvor hukommelsen endelig er begyndt at komme tilbage, er det næsten for meget. For overvældende. " (Citat side 72)
Lærke forsøger at finde tilbage til det liv hun levede før operationen. Men det er svært. Det eneste, der sådan rigtigt får hende til at huske, er Alexander. Han er nævnt i dagbogen, men alt om ham er streget ud, og hendes familie og venner synes ikke at kunne lide ham. Faktisk har Lærke også advaret sig selv mod ham i dagbogen - men hun har ingen anelse om, hvorfor. Når hun er sammen med Alexander husker hun ting: Barndommen med en psykisk syg mor. Hvorfor Alexander og hun har et E tatoveret. Brikkerne falder langsomt på plads - og billedet bliver mere og mere fuldstændigt. Og ret så skræmmende.

Som forfatterens andre romaner er denne virkelig velskrevet. Sproget er flydende og hverken for voksent eller for ungt. Karaktererne er godt troværdige og det er historien også. Jeg er især vild med introen til hvert kapitel. Her beskrives noget fysiologisk eller anatomisk som relaterer sig til indholdet i kapitlerne på en fed måde.

Der er alligevel noget ved romanen, jeg ikke er så vild med. Men det er rigtig svært at sætte en finger på det, hvilket er utroligt frustrerende, når man skal anmelde! Jeg kan, og vil, ikke spoile slutningen, som i dén grad rummer en overraskelse. Men måske er det her, det går galt for mig. Jeg sad noget uforløst tilbage - med så mange spørgsål, som jeg aldrig får svar på. Og ikke på den fede måde, hvor jeg føler alting kan ske. Mere på den ufuldstændige måde, hvor alting netop er eksploderet og stumperne flyver omkring mig i en stor forvirring. Den er simpelthen for åben for mig, slutningen. Måske jeg skriver en follow-up anmeldelse en dag, for at skrive, hvad jeg tænker om slutningen. Fortæl mig endelig, hvad du synes om slutningen i kommentarfeltet!

Bogen får 3/5 stjerner: ***.

Bonusinfo: Arret på billedet sidder på mit venstre knæ.

lørdag den 22. juli 2017

Sort Lucia


Af: Sandra Schwartz
Forlag: Høst & Søn
Sideantal: 222
Originalsprog: Dansk

Bogen er en gave fra forfatteren. Alle meninger er mine egne.

Sort Lucia er netop Lucias fortælling. Ikke lysets engel, men næsten 15-årige Lucia der føler sig som en freak. Lucia, der hader 13. december, hader skolen, og kun lige tolererer klassekammeraterne. I flere år har Lucia ikke fejret sin fødselsdag med andre end sin far, men dette år kom hun til at sige ja, til at holde en klassefest. Hun kom også til at sige ja, da psykologen foreslog hende, at lave en ønskeseddel. Og ja til både Victoria og Ghita, der begge ønsker at hjælpe hende med festen.
"[...] Men den fest er utopi. Man kan ikke gå fra freak til festabe på fjorten dage. Det strider mod alle love. Jeg smider mig med min bærbare i sengen. Det er ikke løgn, at jeg er træt. Det er jeg, men jeg ved, at jeg ikke kan sove. Mine tanker står i kø for at slå min hjerne til grød indefra. Jeg har ingen anelse om, hvordan jeg skal få rodet mig ud af denne fest igen." (citat side 113)."
Lucia føler sig udenfor i skolen - og i livet generelt. Lige siden hendes mor døde, på hendes fødselsdag, har livet været noget lort. Klassekammeraterne er efter hende og det er kun Ghita hun til nøds kan holde ud. Og så er der hendes far, der bare gerne vil se sin atter lykkelig - og hun skuffer ham igen og igen. Så mest af alt for at gøre ham glad (og for at undgå en pinlig situation) siger hun ja, til at holde en fødselsdagsfest for hele klassen. En fest, der sætter alting på spidsen og får rigtig mange konsekvenser for Lucia.

Sort Lucia er en barsk fortælling. Den er velskrevet og jeg læste den næsten ud i en køre på en nattevagt på arbejdet. Sproget er flydende og er en teenager værdi - det lyder muligvis ikke som et kompliment, men det er det. Undervejs følte jeg i dén grad med Lucia. Jeg har ikke mistet, som hun har, men jeg kunne alligevel sætte mig ind i den sorg og det savn, hun bærer rundt på. Personerne i fortællingen er troværdige, omend jeg ikke selv har oplevet sammen slags mobning og svigt. Derudover var en da mest troværdige ting for mig, forholdet med Lucia og hendes far. Den måde, de ikke taler om tingene på. Den måde, faderen tror, alt er godt på, mens det hele ramler sammen. Virkelig velfortalt roman, som i dén grad bør læses af unge. Og deres forældre.

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Det eneste, der virkelig generede mig i bogen? Navnet Ghita. Er der virkelig nogen, i den aldersgruppe, der hedder det? Eller er vi ovre i noget symbolik her?