lørdag den 13. maj 2017

Er du okay, Fie? (tema om selvskade)


Af: Anika Eibe
Forlag: Tellerup
Sideantal: 448 (som e-bog via Storytel, læst på iPhone)
Originalsprog: Dansk

Er du okay, Fie? er 2'eren i Anika Eibes "Er du okay"-serie. Læs anmeldelse af 1'eren her. Det er en voldsom ungdomsroman om Fie, der udadtil har det perfekte liv, men som indeni kæmper med selvværd, selvtillid, skyld, skam og andre voldsomme følelser. Den eneste måde, hun kan opretholde sin perfekte facade på, er ved at skære i sig selv.
"[...] Jeg smiler bare og nikker mens det eneste jeg kan tænke på er at komme ind på mit værelse og skære i mig selv.
Åh ... glemte jeg at sige det? Jeg er cutter. Jeg skærer i mig selv.
En selvskader hedder det nok så fint.
Det er måske også rigtigt. Jeg skader mig selv, men det gør at jeg kan overleve i det helvede som er mit liv." (citat side 6 i e-bogsversion).
Fie er dygtig i skolen - og en endnu dygtigere som springrytter. Hun er smuk og populær. Drengen fra klassen er vilde med hende. Og hun holder en facade, der får det til at se ud som om, hun elsker alle de roller, hun er i. Men det er løgn. Fie kan ikke holde ud, at alting skal være så perfekt, men samtidig er hun forfærdeligt bange for, ikke at være det. Perfekt altså. Derhjemme sætter forældrene enorme krav. Og så er der Patrick fra rideskolen, der er sød, og gerne vil hende - men tør hun lukke ham ind, i sit uperfekte kaos? For at holde det hele ud, er hun nødt til at skade sig sig selv. Men det er ikke nemt, at kontrollere trangen, der bare vokser og vokser.

Er du okay, Fie er barsk. Den er meget beskrivende og billedlig. Næsten lige lidt for meget. Der er faktisk nok nogen, der vil synes, at den er over stregen, i forhold til beskrivelserne af Fies selvskade. Men det er sådan virkeligheden er. Det er voldsomt, det er grimt, det er kaos. Anika Eibe rammer disse følelser spot on.

Igennem bogen beskriver hun Fies følelser og den ro, selvskaden giver, rigtig godt. Jeg kan, som de fleste ved, snakke rigtig godt med om dette, da jeg selv tidligere har selvskadet. Måske er det også derfor, jeg ikke væmmes ved beskrivelserne.

Måske er det godt, at nogen væmmes ved beskrivelserne. Måske kan det afskrække nogen, for selv at skade sig. For mig er det vigtigt, at netop denne slags litteratur ikke lægger fingre imellem. Der er ikke meget skønlitteratur om selvskade, og derfor er det vigtigt, at den der trods alt er, er god. Og det er denne roman.

Den er vigtig, den er rammende, og den bør læses af rigtig mange. Unge såvel som forældre. Måske endda i skolen. Tak, Anika, for at sætte selvskade på dagsordenen på en oprigtig og ærlig måde.

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Jeg har vekslet mellem at læse bogen som papirbog og e-bog, alt efter hvor meget plads, jeg havde i min taske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar