mandag den 24. juli 2017

Jul i juli - The Christmas Song Book Tag


Jeg er blevet tagget af Lunas Kaffekrog til at lave dette juletag. Det er godt nok juli. Men det er d. 24., og vejret er ikke ligefrem sommeragtigt. Og jeg elsker jul. Så hvorfor ikke lave et juletag?
Jeg tagger Louise og Sille fra This Fictional Life, Amalie fra Adventures of a Bookgeek og Elena fra Litteraturhuset

1. “You’re a Mean One Mr. Grinch”: Nævn en ondskabfuld karakter du ikke kan lade være med at elske.

Der er en hvis person, i Ravnenes Hvisken (etteren) jeg virkelig holdt af. Jeg vil simpelthen ikke sætte navn på, da det i dén grad er en spoiler, for dem, der endnu ikke har læst bogen. Men der er altså den her person, som jeg umiddelbart var kæmpe fan af, men som endte med at være ret så ond...

2. “All I Want for Christmas is You”: Hvilken bog håber du der ligger under juletræet?

I forlængelse af ovenstående, må jeg sige, at jeg virkelig ønsker mig Ravnenes Hvisken 2. Men ellers ønsker jeg mig en ny og flot udgave af alle Harry Potter bøgerne. Eller en masse klassikere, der kan stå og være flotte på bogreolen - og så jeg kan få læst dem!

3. “Rudolph the Red Nosed Reindeer”: Nævn en karakter som overlever store udfordringer og lærer at tro på sig selv.

Der er selvfølgelig Harry Potter. Men det er næsten for nem, ikke? I stedet tror jeg, jeg vil næven både Marie, Fie og Matthias fra Anika Eibes "Er du okay?"-serie. De skal alle igennem en masse udfordringer, for at kunne lære om sig selv og lære at tro på sig selv.

4. “Santa Claus is Coming to Town”: a) Hvilken karakter ville være på "uartig"-listen?
b) Hvilken karakter ville være på "artig"-listen?


Jeg får lyst til at vælge Draco Malfoy, som den uartige. Han var i hvert fald den første, jeg kom til at tænke på. Så kan man altid starte en debat om, hvorfor han er, som han. Men det må blive en anden god gang!
Det er straks sværere for mig, at finde på en artig person. Jeg har nu gennemgået en masse karakterer i hovedet, og det er alle nogen, der måske nok starter ud med at været artige, men udvikler sig gennem fortællingen. Måske ikke til det uartige, men bare til at bryde eller bøje reglerne lidt. Og det er jo noget, jeg godt kan lide at læse. I forlængelse af Harry Potter-temaet kan der nævne Hermione eller måske endda Neville.

5. “Frosty the Snowman”: Hvilken bog smelter dit hjerte?

Ej, kan mærke det er alt for lang tid siden, jeg har læst sådan en rigtig hjertesmelter. Luna har allerede valgt Anna og det franske kys, og det vil være for kedeligt at vælge det sammen. Men den ER bare så fin. Så er der selvfølgelig En flænge i himlen. Den er så fin, men knuser også lidt ens hjerte!  

6. “Feliz Navidad”: Vælg en bog som foregår i et andet land, end der hvor du bor.

Hvad med en helt anden verden? Jeg er ret vild med Morika-trilogien, og det er ikke bare et andet land, men en anden verden!

7. “It’s the Most Wonderful Time of the Year”: Hvilken juleagtig bog, bruger du til at sprede julestemningen?

Jeg skal virkelig have læst A Christmas Carol (som Luna også nævner). Men ellers kan jeg anbefale Let it Snow af blandt andet John Green.

8. “Sleigh Ride”: Hvilken boglig karakter, ville du fejre julen sammen med? (Det behøver ikke at være på kærlighedsmåden)

Jeg tror, jeg ville vise Lucia, fra Sort Lucia af Sandra Schwartz, om at julen virkelig kan være magisk. Også selvom det er en svær tid. Hun trænger til at mærke juleglæden og se, hvor fantastisk jul kan være!

9. “Baby it’s Cold Outside”: Hvilken bog, som du ikke kunne lide, ville du sætte ild til, for at varme dig selv?

Puh den er svær. Jeg tror, jeg skal helt tilbage til folkeskolen for at finde en bog, jeg VIRKELIG ikke brød mig om. For det er længe siden jeg har læst noget, der var så dårligt, at jeg ligefrem ville sætte ild til dem. Jeg husker Dværgen fra Normandiet som utrooooolig lang og kedelig. en det er nok omkring 12-13 år siden, vi læste den!

10. “Do you hear what I hear”: Hvilken bog synes du alle bør læse?

Puh, der er mange. Spektrum-serien, hvis man er til gang i den, tidsrejser og sarkasme. Selvfølgelig Harry Potter - fordi, well. Harry Potter! Ellers an jeg klart anbefale Ravnenes Hvisken, Morika-trilogien, og nærmest alt John Green!

lørdag den 22. juli 2017

Sort Lucia


Af: Sandra Schwartz
Forlag: Høst & Søn
Sideantal: 222
Originalsprog: Dansk

Bogen er en gave fra forfatteren. Alle meninger er mine egne.

Sort Lucia er netop Lucias fortælling. Ikke lysets engel, men næsten 15-årige Lucia der føler sig som en freak. Lucia, der hader 13. december, hader skolen, og kun lige tolererer klassekammeraterne. I flere år har Lucia ikke fejret sin fødselsdag med andre end sin far, men dette år kom hun til at sige ja, til at holde en klassefest. Hun kom også til at sige ja, da psykologen foreslog hende, at lave en ønskeseddel. Og ja til både Victoria og Ghita, der begge ønsker at hjælpe hende med festen.
"[...] Men den fest er utopi. Man kan ikke gå fra freak til festabe på fjorten dage. Det strider mod alle love. Jeg smider mig med min bærbare i sengen. Det er ikke løgn, at jeg er træt. Det er jeg, men jeg ved, at jeg ikke kan sove. Mine tanker står i kø for at slå min hjerne til grød indefra. Jeg har ingen anelse om, hvordan jeg skal få rodet mig ud af denne fest igen." (citat side 113)."
Lucia føler sig udenfor i skolen - og i livet generelt. Lige siden hendes mor døde, på hendes fødselsdag, har livet været noget lort. Klassekammeraterne er efter hende og det er kun Ghita hun til nøds kan holde ud. Og så er der hendes far, der bare gerne vil se sin atter lykkelig - og hun skuffer ham igen og igen. Så mest af alt for at gøre ham glad (og for at undgå en pinlig situation) siger hun ja, til at holde en fødselsdagsfest for hele klassen. En fest, der sætter alting på spidsen og får rigtig mange konsekvenser for Lucia.

Sort Lucia er en barsk fortælling. Den er velskrevet og jeg læste den næsten ud i en køre på en nattevagt på arbejdet. Sproget er flydende og er en teenager værdi - det lyder muligvis ikke som et kompliment, men det er det. Undervejs følte jeg i dén grad med Lucia. Jeg har ikke mistet, som hun har, men jeg kunne alligevel sætte mig ind i den sorg og det savn, hun bærer rundt på. Personerne i fortællingen er troværdige, omend jeg ikke selv har oplevet sammen slags mobning og svigt. Derudover var en da mest troværdige ting for mig, forholdet med Lucia og hendes far. Den måde, de ikke taler om tingene på. Den måde, faderen tror, alt er godt på, mens det hele ramler sammen. Virkelig velfortalt roman, som i dén grad bør læses af unge. Og deres forældre.

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Det eneste, der virkelig generede mig i bogen? Navnet Ghita. Er der virkelig nogen, i den aldersgruppe, der hedder det? Eller er vi ovre i noget symbolik her?

tirsdag den 18. juli 2017

Harry Potter og det forbandede barn


Af: J.K Rowling, John Tiffany og Jack Thorne
Forlag: Gyldendal
Sideantal: 370
Originalsprog: Engelsk

Endelig fik jeg give mig i kast med den nok som omtalte fortsættelse til Harry Potter. Jeg har hele tiden gerne ville læse den, men har også været meget skeptisk omkring det, da jeg har læst virkelig blandende anmeldelser. Det ser ud til, de fleste enten er vilde med fortsættelsen eller virkelig ikke kan lide den. Jeg selv - tjah, jeg ender et sted lige midt i mellem, kan jeg allerede spoile nu. Der har hele tiden været en form for pagt om, ikke at måtte fortælle, hvad der sker i bogen. Og selvom det nu er længe siden, den blev udgivet, vil jeg forsøge at overholde dette. Det er derfor en lidt anden slags anmeldelse, end jeg ellers plejer at skrive.

Harry Potter og det forbandede barn begynder 19 år efter den sidste Harry Potter bog sluttede. Det er nu Albus, Harry Potters søn, der er mest fokus på. Og det er ikke nemt at være Albus Potter og leve op til de ry det er, at være Harry Potters søn. Der er mange forventninger - og Albus har svært ved at leve op til dem. Ydermere er han bedste ven med Scorpius, Draco Malfoys søn - en kombination begge forældre ikke helt glade for. Da fortiden begynder at spørge, synes Albus at han og Scorpius må redde verden fra endnu en undergang. Noget der sætter tid og liv på spil.

Denne fortælling har den præmis, at det er et manuskript. Det giver en helt anden læseoplevelse, end hvis det havde været en almindelig roman. Derudover er der to medforfattere. Det er altså ikke kun Rowlings ord. Dette præmis var jeg selvfølgelig klar over fra starten, men det var alligevel lidt genrende for mig. Der er ingen beskrivelser - ingen naturbeskrivelser, ingen dystre ord om omgivelserne, ingen fantasifulde beskrivelser af omgivelserne. For mig var det svært at finde Harry Potter-stemningen frem. Jeg blev simpelthen ikke tryllet ind i det univers, Harry Potter ellers så mange gange, har været for mig.

Selve fortællingen er egentligt ganske spændende. Der er masser af personer fra det gamle univers, der er spænding, der er plot twists, der er masser magi. Jeg følte nok, at Albus og Scorpius undervejs slap lidt for let igennem de forhindringer, de mødte. Jeg var undervejs ikke helt så bange på deres vegne, som jeg var, da jeg læste om Harry Potter. Men det er jo også en anden fortælling.

Jeg er helt med på, som skrevet før, at præmissen er anderledes. Jeg tror, jeg ville have haft meget mere gavn af at se stykket, end at læse manuskriptet. Jeg sidder tilbage med sådan en lidt "meh"-agtig følelse (jo, den følelse findes). Jeg vil ikke være læseoplevelsen foruden - for hey! Det er Harry Potter! Men egentligt havde jeg helt klart ønsket, at have set stykket fremfor "blot" at læse manuskriptet.

Jeg ved heller ikke helt, hvad jeg synes om det, jeg lige har skrevet. Jeg har faktisk har virkelig svært ved at anmelde bogen, da jeg har svært ved at finde ud af, præcis hvad jeg tænker og føler omkring den. Jeg håber, det giver et okay indblik i, hvad jeg har fået ud af læseoplevelsen - selvom det måske er lidt vagt.

Bogen får 3 af 5 stjerner: ***.

Bonusinfo: Vi har haft bogen stående virkelig, virkelig længe inden jeg læste den.

Mails til Sankt Nicolaus


Af: Bithe Mau Lavigne
Forlag: Egolibris
Sideantal: 259
Originalsprog: Dansk

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren/forlaget. Alle meninger er mine egne.

Mails til Sankt Nicolaus historien om hvordan pige Tilde pludselig bliver blandet ind i en uhyggelig ring af kriminalitet og børnemishandling. Det er en ungdomskrimi med et strejf af det overnaturlige. Tilde modtager pludselig mails fra pigen Lili. Mails der beskriver hvordan Lili bliver mishandlet af sin familie - men der er ikke mange spor at gå efter. Derfor beslutter Tilde og hendes to venner, at de vil hjælpe pigen. Men de havde aldrig forestillet sig, hvad de ville blive blandet ind i.
"Det føltes som om noget slimet kravlede op af ryggen på mig, da jeg havde læst mailen. Jonas var dumpet ned på sengen, hvor han sad helt bleg om næsen. Mads var gået over til vinduet og stod med ryggen til os. Det var, som om de forfærdelige ord var landet midt i værelset med sådan en kraft, at vi blev presset ud i hver sit hjørne. Til sidst vendte Mads sig om og sagde noget, som jeg ikke hørte. Jeg tog mig sammen og stillede ind på den rigtige kanal igen. "Det lede svin," sagde han, og jeg forstod, at han havde gentaget sine ord." (Citat side 53)
Tilde, Jonas og Mads har egentligt planer om at bruge sommerferien på at finde en gammel skat. Men så bliver der ved med at komme mails fra Lili. Mails med grusomme beskrivelser af mishandling og frygt. De tre unge beslutter sig for at finde Lili og begynder en eftersøgning der bringe dem i stor fare. Tilde er vokset op hos sin mor og mormor der begge får beskeder fra den anden side - fra åndernes verden. Så det kommer ikke bag på Tilde, at hun får syner og varsler. Men det er svært at finde hoved og hale i det hele. De tre venner har svært ved at finde ud af, hvem de kan stole på. Både politibetjenten og præsten er måske indblandet, og de beslutter sig for at opklare sagen selv. Også selvom de flere gange kommer ud, hvor de ikke kan bunde.

Mails til Sankt Nicolaus er velskrevet og godt bygget op. Den minder mig om da jeg selv var yngre og gerne ville opklare forbrydelser. Den minder mig om at være i sommerhus og gå rundt i klitterne og lege detektiv. Undervejs fik jeg følelsen af en slags moderne "De fem"-fortælling. Med et strejf af det overnaturlige. Der er plottwists og jeg blev ganske fanget undervejs.

Uden at spoile for meget, må jeg dog sige, at jeg faktisk havde gættet, hvem der var "the real bad guy," et stykke tid, før det blev afsløret. Men det kan ligesåvel være fordi jeg har set og læst en del krimier. Bogen blev dog ikke mindre god af, at jeg havde en fornemmelse for slutningen, for der dukkede også ting op, jeg ikke havde regnet ud.

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Jeg måtte ind og google hvornår man begyndte at bruge USB-sticks, da de i bogen bruger både disse samt disketter. Åbenbart var begge dele tilgængelige i 1999, hvor fortællingen foregår.

onsdag den 5. juli 2017

Er du okay, Matthias?


Af: Anika Eibe
Forlag: Tellerup
Sideantal: 196
Originalsprog: Dansk


Er du okay, Matthias? er tredje bog i "Er du okay?"-serien, men kan uden problemer læses selvstændigt. Matthias har det svært med sig selv. Han ved godt, han er bøsse - men det vil han virkelig ikke være. Især ikke fordi hans far formentlig vil slå ham ihjel, hvis han finder ud af det. Og så er det bare ufedt ikke at være som de andre. Men der er andre som ham, blandt andet Thomas, som Matthias møder på en chatside.
"Jeg tog en cola med op på værelset, låste døren og satte mig ved computeren. Den var en evighed om at starte op. Hvorfor jeg var så nervøs, vidste jeg ikke, for der var da stadig nogle minutter til vi skulle mødes. Jeg loggende ind, men Thomas var ikke kommet på endnu. Det varede ikke længe før nogen skrev private beskeder til mig." (Citat side 28)
Matthias finder endelig en, han kan snakke med. Én, der ved hvordan det er at være bøsse. Så kan det godt være, han har løjet sig to år ældre, men hvad betyder det på nettet? Samtidig kæmper han for at holde facaden oppe overfor sine venner. Det er svært - og det bliver ikke nemmere af, at hans far lider af PTSD efter at have været udsendt som soldat. Matthias familie kæmper for at holde sammen på det hele, men Thomas er et lyspunkt midt i alt det svære. Han får sommerfuglene til at baske i Matthias' mave - og selvom han er blevet advaret om, at man ikke altid kan stole på folk, man møder på nettet, har Matthias mere og mere lyst til at lære Thomas bedre at kende.


"Er du okay, Matthias?" er ligeså velskrevet som de to andre i serien. Sproget er flydende, og hvis jeg ikke vidste bedre, kunne jeg godt tvivle på, at det er en voksen kvinde, der har skrevet bogen. Der er så meget teenager over den i sprog, tone, fortællinger og handlinger. Og rigtig meget sex. Måske lidt for meget sex, vil nogen mene. Men ligesom med "Er du okay, Fie?" virker det. I hvert fald for mig. Det får fortællingen til at virke troværdig. Der er ikke lagt fingre imellem, og det tror jeg er godt. Både for de unge, der måske kan genkende sig selv, og for de voksne, der måske trænger til er lille indblik i en teenagers tilværelse.


Jeg er selvfølgelig ikke en (homoseksuel) teenagedreng, og kan derfor ikke sige, om der vitterligt er så meget gang i hormoner, som Anika Eibe får det beskrevet - men det virker for mig troværdigt.


Endnu en gang tager forfatteren et tabubelagt emne op, og jeg synes hun gør det godt. Jeg har selv været i Matthias' sted. Siddet som 16 årig og funderet over, hvordan pokker man nogensinde skal få en kæreste, når man nu ikke lige kan score til klassefesten.


Der er nogle få ting, jeg synes mangler i Matthias' fortælling. Det næste jeg skriver, kan måske spoile lidt af romanen. Jeg ville gerne have læst mere om søsterens reaktion på Matthias' seksualitet. Og lige pludselig møder Matthias Elias - og hvad sker der egentligt med ham, den nat alting bliver kaotisk? Desuden synes jeg sagtens at hele delen med faderens PTSD kunne stå som sin egen fortælling, men det er nu alligevel flettet meget godt ind.


Alt i alt en ungdomsroman, jeg i den grad vil anbefale alle at læse. Både unge og voksne.


Bogen får 5/5 stjerner: *****.


Bonusinfo: Denne anmeldelse er skrevet på en utrolig rolig nattevagt på arbejdet (7-9-13).

Bogbloggerarrangement - Kvindeliv


I søndags var jeg til et herligt bogbloggerarrangement som Elena og Louise havde stablet på benene. Temaet var kvindeliv, og det var ganske interessant. Udover at jeg læser en masse bøger, ved jeg som sådan ikke alt for meget, om litteratur. Jeg har ingen uddannelse indenfor det, og har som sådan ikke sat mig så meget ind i al mulig viden om det. Altså udover at læse. Derfor var det rigtig spændende at høre de oplæg, der var og hvilke tanker, det satte i gang hos andre.


Sune De Souza Schmidt-Madsen fra Lindhart og Ringhof lagde ud med at fortælle om det, at være redaktionschef og hans tanker omkring vigtige kvinder i dansk litteratur nu og her. Hans oplæg endte ud i en snak om forfattere og køn - om mænd og kvinder læser samme slags litteratur, om forfattere af forskellige køn anmeldes lige meget, og om hvordan vi taler om bøger. Det var ganske spændende og har faktisk sat nogle tanker i gang hos mig, som jeg dog synes er svære at formulere og tænke til ende, da jeg ikke ved så meget om emnet. Måske jeg en dag får tid til at læse lidt op på det!



Efter Sune var det de to forfattere Agnete Friis og Karen Strandbygaard der var på. De fortalte hver især om deres bøger og læste lidt højt for os. Begge kvinder har skrevet romaner omkring angst. Angsten for at miste, angsten som mor, angsten for fordømmelse og for alle mulige rationelle og irrationelle ting. Der var selvfølgelig fokus på kvindeliv i deres fortællinger.

Herefter var det tid til en omgang pakkespil. Jeg tager virkelig hatten af for Elena og Louise - de må have brugt mange,  mange timer på at pakke gaver ind. Der var en overflod af pakker, og alle folk gik virkelig op i spillet. Der blev grinet, bandet og stjålet pakker. Heldigvis vandt (eller fik stjålet sig til!) alle ved mit bord en pakke. Jeg sad sammen med Bookworm's ClosetLivet i dukkehusetBuch's Books og Camillas Bogreol. Nogle supersøde kvinder som heldigvis ikke virkede så generte som mig. Jeg er ikke altid så god til at snakke, i en forsamling hvor jeg ikke kender nogen, så det var dejligt, at de bare snakkede derudaf!

Efter en gang pakkeleg var det tid til at spise lækre sandwichs og få snakket noget mere. Desuden var der jo hele to lækre goodiebags til os hver, som vi også lige skulle kigge igennem og dele begejstring over.


















Det var virkelig et vellykket arrangement, som jeg er superglad for, jeg deltog i. Det var godt tilrettelagt, med det rigtige antal pauser, gode oplæg, tid til leg og masser af snak. Jeg håber, der kommer flere af den slags arrangementer i fremtiden - måske arrangeret af nogle andre, der har fået mod på det?



Til sidst skal lyde et kæmpetak til alle sponsorer, der gjorde dagen ekstragod! TAK!
Café Paludan - Fredsted the - Karen Volf - CulturePlus.dk - PLUSbog - tebox - La Glace - Arnold Busck - Tante T - Politikens Boghal - Forlaget Brændpunkt - People's Press - Gads Forlag - Flamingo Books - Aarhus Universitetsforlag - HarperCollins Nordic - Modtryk - Forlaget Turbine - C&K Forlag - FADL's Forlag - Forlaget Arvids - Lindhardt og Ringhof

søndag den 18. juni 2017

Agathe


Af: Anne Cathrine Bomann
Forlag: Brændpunkt
Sideantal: 112
Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren. Alle meninger er mine egne.

Agathe er en lille roman, men den indeholder mange store tanker og temaer. En ældre psykiater, der er træt af det meste i livet. Faktisk er hans eneste glæde at tælle ned, til han ikke har flere samtaler med sine patienter. Alting har kørt på samme måde i mange år, men det kun indtil Agathe insisterer på at blive patient hos ham, på trods af klinikken snart står på lukning.
"Dagens tal ar 529, og jeg vågnede klokken 06.25 med hjertebanken og en kraftig snurren  mit venstre ben. Jeg troede først, at jeg måtte have liget forkert, men det holdt ikke op, da jeg gik en tur rundt i stuen. Der er også alt for lidt plads, tænkte jeg irriteret, da min hofte stødte mod spisebordet, og hvad hvis jeg faldt om her? Hvor længe ville der egentligt gå, før nogen fandt mig?" (citat side 34).
Troligt møder Agathe op til sine timer og taler og fortæller. Alt imens konfronteres psykiateren med sin egen tilværelse og hvordan han indtil nu har levet, anskuet sine patienter og resten af sit liv. Ydermere tvinges han til at træde i karakter, da hans sekretær, der har stået for alt på klinikken, må sygemelde sig grundet sin mands kræftsygdom.

Agathe er en fin lille roman. Både af udseende og indhold. Jeg må indrømme at jeg først tænkte, den lød tung. En livstræt psykiater, der behandler en patient i en tid langt før min? Det lød ikke som noget, jeg egentligt ville læse. Men det blev det. Sproget i sig selv er fængende og nogle af sætningerne er vældig finurlige. De korte kapitler gør det overskueligt og fortællingen var langt mere interessant end jeg kunne forvente. Jeg blev simpelthen så positivt overrasket af den lille, fine bog.

Agathe og psykiaterens forhold udviklede sig undervejs på en måde, så jeg måtte læse videre. For hvordan ville det ende? På trods af, fortællingen ikke er længere, end den er, afrundes den på en fin måde, og jeg sidder ikke tilbage med ubesvarede spørgsmål eller uforløste følelser.

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Det var den første bog, jeg læste efter jeg startede på mit nye job.